Oprykning af spillere – matchning/stimulering

De sidste par uger er der kommet mange nyheder om unge pigespilleres oprykning til diverse 3F Ligatrupper.

Det forekommer sædvanligt, at meget talentfulde spillere rykkes op allerede i 16 års alderen.

Konkret kan jeg ikke vurdere, om denne tendens er god for den fortsatte udvikling af  pige-/kvindeelitefodbolden i Danmark.

Men det står i skærende kontrast til hensigterklæringen i KUP II (2016-2020) om, at der skal arbejdes for, at gennemsnitsalderen blandt spillere i 3F Ligaen skal stige og hæves.

Måske bør der i ungdomslicenssystemet indføres en bestemmelse om, at den enkelte licensansøger skal vedtage en politik på området, ligesom denne politik nøje skal være beskrevet i ansøgningen.

Måske det kunne være en god ide, at pigerne maximalt rykkes en årgang op ad gangen, og hvis de også efter oprykningen dominerer her, kan det nærmere vurderes, om vedkommende spiller skal rykkes en årgang yderligere op.

Permanent oprykning til senior bør vel først komme på tale, når spillere før oprykningen hører til på ældste ungdomsårgang.

Inden oprykning bør det altid tages i betragtning, at en spiller altid kan rykkes op, men det ikke altid er lige så nemt at rykke ned igen.

Deres fundament skal være med jævnaldrene, da god trivsel er vigtig for fastholdelsen.

Det er bedre at træne op ind i mellem kombineret med fuld spilletid på det yngre hold end at få mindre spilletid.

Træningsmiljøet i sig selv er bedre end kampe, da disse kun udgør en mindre del af det samlede fodboldliv.

Måske skal det i forhold til ungdomslicenssystemet overvejes, om spillere, der aldersmæssigt har alderen til at spille med i U18 DM rækken, skal udgå af spillermaterialet, der søges på, hvis vedkommende spiller i halvsæsonen op til ansøgningstidspunktet, har spillet et antal kampe i 3F Ligaen eller 1. division.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *