Oprykning af spillere – matchning/stimulering

De sidste par uger er der kommet mange nyheder om unge pigespilleres oprykning til diverse 3F Ligatrupper.

Det forekommer sædvanligt, at meget talentfulde spillere rykkes op allerede i 16 års alderen.

Konkret kan jeg ikke vurdere, om denne tendens er god for den fortsatte udvikling af  pige-/kvindeelitefodbolden i Danmark.

Men det står i skærende kontrast til hensigterklæringen i KUP II (2016-2020) om, at der skal arbejdes for, at gennemsnitsalderen blandt spillere i 3F Ligaen skal stige og hæves.

Måske bør der i ungdomslicenssystemet indføres en bestemmelse om, at den enkelte licensansøger skal vedtage en politik på området, ligesom denne politik nøje skal være beskrevet i ansøgningen.

Måske det kunne være en god ide, at pigerne maximalt rykkes en årgang op ad gangen, og hvis de også efter oprykningen dominerer her, kan det nærmere vurderes, om vedkommende spiller skal rykkes en årgang yderligere op.

Permanent oprykning til senior bør vel først komme på tale, når spillere før oprykningen hører til på ældste ungdomsårgang.

Inden oprykning bør det altid tages i betragtning, at en spiller altid kan rykkes op, men det ikke altid er lige så nemt at rykke ned igen.

Deres fundament skal være med jævnaldrene, da god trivsel er vigtig for fastholdelsen.

Det er bedre at træne op ind i mellem kombineret med fuld spilletid på det yngre hold end at få mindre spilletid.

Træningsmiljøet i sig selv er bedre end kampe, da disse kun udgør en mindre del af det samlede fodboldliv.

Måske skal det i forhold til ungdomslicenssystemet overvejes, om spillere, der aldersmæssigt har alderen til at spille med i U18 DM rækken, skal udgå af spillermaterialet, der søges på, hvis vedkommende spiller i halvsæsonen op til ansøgningstidspunktet, har spillet et antal kampe i 3F Ligaen eller 1. division.

 

Kvindedivisionsforeningen

I kvindeelitefodboldverdenen her i Danmark støder vi ofte på Kvindedivisionforeningen (i daglig tale KDF). 

Også i min egen “lille” gruppe – Kvindeelitegruppen (en faggruppe nedsat af DBU) – , der med virkning fra den 1. juli 2016 består af 7 personer, hvor 3 medlemmer (så vidt det vides) også samtidig er medlemmer af KDFs bestyrelse.

Jeg har nu selv været medlem af Kvindeelitegruppen siden dens start den 1. august 2012. I gruppens “levetid” er den vokset fra 5 medlemmer (første 2 år), til 6 (fra sommeren 2014 – 30. juni 2016, og nu til 7. I de første perioder var 2 medlemmer af Kvindeelitegruppen også samtidig medlemmer af KDFs bestyrelse.

Medlemmer til Kvindeelitegruppen udvælges efter ansøgning. Ansøgningerne gennemgås alene af Kvindeelitegruppens formand og gruppens sekretær (administrationsmedarbejder i DBU), og gruppens formand afgiver herefter en indstilling til DBUs bestyrelse, som gruppens formand selv sidder i. DBUs bestyrelse udpeger herefter gruppens nye medlemmer på baggrund af denne indstilling.

Gruppens medlemmer involveres ikke i denne proces, og den bliver heller ikke taget med på råd, når det skal vurderes, hvor mange medlemmer gruppen skal bestå af i den næste periode. Det er alene og suverænt gruppens formand, som også er i DBUs bestyrelse, der afgør dette.

Siden Kvindeelitegruppens start i 2012 har næstformanden i alle perioder også samtidig været medlem af KDFs bestyrelse. I både 1. periode og den nye – 3. periode – er det endda KDFs formand, som også er udpeget til at være næstformand i Kvindeelitegruppen. Næstformandsposten har dog intet reelt indhold udover at være stedfortræder ved formandens forfald. Det er også Kvindeelitegruppens formand, der alene og suverænt afgør, hvem der skal være gruppens næstformand. Og det sker uden forudgående drøftelse i gruppen, og DBUs bestyrelse har i øvrigt heller ingen indflydelse på dette.

Jeg har adskillige gange spurgt ind til baggrunden for dette i mine øjne “mærkværdige fænomen”, som jeg iøvrigt langt fra karakteriserer som optimalt, men jeg endnu ikke fået noget, som bare tilnærmelsesvis, kan kaldes en forklaring. Heller ikke sikkert, at jeg skal have det. Men jeg kan vel godt undre mig, når DBU ellers hylder princippet om dialog, transparens og åbenhed .

Min undren forstærkes til uanede højder, når disse forhold kombineres med det faktum, at Kvindeelitegruppens formand også netop samtidig er med i KDFs bestyrelse.

Det er nok værd at nævne på dette sted, at Kvindeelitegruppen er en faggruppe uden en fodboldpolitisk forankring.

Jeg søger også med jævne mellemrum oplysninger om KDF.

Hvad er det en forening, hvor mange medlemmer er der, hvem er medlemmer af foreningen, hvem er i bestyrelsen, hvilke vedtægter har de, hvad arbejder foreningen for mm.

Ingen af de medlemmer af Kvindeelitegruppen, der også samtidig er medlemmer af KDFs bestyrelse, ønsker tilsyndeladende at svare på disse så “nemme” og naturlige spørgsmål.  Spørgsmålene synes ikke svære at svare på. Grunden til denne umiddelbare tavshed kender jeg ikke.

Heller ikke Kvindeelitegruppens sekretær vil/kan svare på disse spørgsmål, selv om han ofte deltager i noget, der kaldes KDFs årlige generalforsamling. Mon det er hemmeligt? Den skjuler vel ingenting.

På Wikipedia er nærmere om foreningen anført :

“Kvindedivisionsforeningen (eller KDF) er dansk sportsorganisation for fodboldklubberne i de øverste tre rækker i Danmarksturneringen i kvindefodbold – Elitedivisionen, Kvinde 1. division og Kvinde Danmarksserien. Kvindedivisionsforeningen har til formål at fremme fodbold i Danmarksturneringen og at formidle et fast samarbejde klubberne imellem.”

image

Heldigvis har KDF også en hjemmeside – kvindediv.dk -, men kvaliteten af indholdet forekommer at være i den “lave” ende – nok snarere karakteren 1 på en karakterskala fra 1-10, hvor 10 er bedst.

Hjemmesiden synes ikke opdateret siden  en gang i 2014. Referater fra møder er ikke ajourført siden 2013. Seneste referat er fra en generalforsamling afholdt i 2012. Mange oplysninger direkte forkerte.

Og dette selv om det af hjemmesiden fremgår, hvem webmaster er. Een, der også var – og også fortsat er – i KDFs bestyrelse, ligesom han også er medlem af Kvindeelitegruppen, som jeg også er medlem af.

Bestyrelsen består angiveligt af 7 medlemmer (2014).

Et sæt vedtægter for KDF er også tilgængelig på hjemmesiden, men det vides ikke, om det er de nugældende.

Er Kvindedivisionsforeningen overhovedet en alvorlig og relevant aktør i kvindeelitefodbolden, som skal tages alvorligt?

 

 

Historik U18/17 DM piger

Rækken har historisk med jævne mellemrum været udsat for foranderlighed. Ændring af turneringsår fra kalenderår til efterår/forår, aldersændringer fra først U17 DM til U18 DM, retur til U17 DM, dernæst mulighed for at bruge op til 5 spillere født året før og nu igen U18 DM (sæsonen 2016/17) samt indførelse af ungdomslicens fra sommeren 2008.

2008
I forårssæsonen op til licensen trådte i kraft (sommeren 2008) blev turneringen afviklet som U17 DM med 2 puljer a 6 hold. Team Viborg og Skovbakken tog henholdsvis 1. og 2. plads i den ene pulje. OB og Skovlunde de tilsvarende pladser i den anden pulje.

Finalen mellem OB og Viborg endte 1-2. 3. pladsen gik til Skovlunde efter en sejr på 7-6 over Skovbakken.

2008-2009 (U18 DM)

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. OB
2. Skovbakken
3. Skovlunde

2009-2010

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Viborg
2. Horsens
3. Kolding Q

2010-2011

Rækken bestod af 10 hold. 18 kampe.
1. Horsens
2. Viborg
3. Kolding Q

2011-2012

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. Brøndby
2. Horsens
3. Næsby

2012-2013

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Thisted
2. BSF
3. Brøndby

2013-2014

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Skovbakken
2. Kolding Q
3. Viborg

2014-2015

Rækken bestod af 14 hold. 26 kampe.
1. Viborg
2. Skovbakken
3. Brøndby

2015-2016 (U17 DM )                                                                                                dog benyttes op til 5 spillere før året før (årgang 98)

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. Brøndby
2. Kolding
3. Viborg

Siden sommeren 2008 kan medaljepladserne sammenfattes således

image

Hverken Horsens, Thisted, OB eller Næsby har nu licens og ingen af disse hold spiller længere i den landsdækkende DM – række.

Og Fortuna Hjørring, der sammen med Brøndby, har domineret kvindeelitefodbolden herhjemme de sidste mange år, har aldrig vundet en medalje i den bedste landsdækkende ungdomsrække. Fortuna Hjørrings bedste placering er en  4. plads i sæsonen 2015-16.

BSF (tidligere Skovlunde) er 7 ud af 8 mulige endt i top 5, men det er endnu aldrig lykkes klubben at vinde DM.