Alle indlæg af woodskov

EM U17 Piger

I disse dage afholdes EM-Finalerunden for U17 Piger i Tjekkiet.

8 hold deltager med 4 hold i hver pulje. Tyskland, Spanien, Frankrig og værtslandet i pulje A. Holland, Norge, England og Irland i pulje B.

Tyskland blev vinder af pulje A med maximum 9 point for de 3 kampe. Spanien blev toer med 4 point og +1 i måldifference lige netop nok til at ende foran Frankrig, der også endte på 4 point.

Holland vandt pulje B med 7 point foran Norge med 6 point. England og Irland på de følgende pladser.

Som bekendt nåede Danmark til Eliterunde (mellemrunden) i dette års turnering, hvor de endte toer efter Norge, der vandt klart den indbyrdes kamp med 6-1.

Tyskland, der blot kom til Finalerunden som bedste toer (tabte her til England) er vel nu favorit til at spille sig gennem til finalen. Og det kan meget vel ende med Spanien som modstander, der ellers tabte med så klare cifre som 1-4 til Tyskland i puljen efter 0-2 ved halvleg. En kamp, der – efter det oplyste – var langt mere jævnbyrdig end resultatet umiddelbart lader ane.

Tyskland har i øvrigt vundet EM i U17 5 gange tidligere – senest 2015/16 (slog Spanien i finalen). Kampene vises i øvrigt på Eurosport.

Er pigefodbolden øst for Storebælt under pres?

Med udgangspunkt i mine egne erfaringer med kvinde-/pigefodbolden øst for Storebælt, herunder overværelse af vel omkring 40-50 kampe pr. sæson både i Danmark og udlandet på elite- og subeliteniveau, er det min vurdering, at Danmark niveaumæssigt umiddelbart ikke har rykket sig generelt set.

Vores ungdomslandshold U19 og U17 kom i denne sæson begge til Eliterunden (2. runde/mellemrunde), og dette er acceptabelt.

A- landsholdet har kvalificeret sig til EM-finalerunden i juli 2017, og jeg tror på, at holdet har særdeles gode muligheder for at nå rigtig langt og endda komme ind at blande sig blandt de aller bedste.

På klubplan er der fortsat meget stor styrkeforskel på Brøndby og Fortuna i toppen og resten. Begge disse klubber klarede sig i øvrigt fortræffeligt i dette års Champions League, men tabte desværre til Manchester City. Brøndby i 1/16- finalen med 1-2 og Fortuna i kvartfinalen 0-2.

Umiddelbart ser det ud som om bundniveauet bliver højere.

Med udgangspunkt i niveauet øst for Storebælt er det min opfattelse, at holdene i rækkerne U16 Øst, U14 Øst og U13 Øst (højeste fællesrækker i DBU Bornholm, DBU København, DBU Lolland-Falster og DBU Sjælland) generelt er blevet bedre på alle fronter. Pigerne her spillerne meget flot og seværdigt fodbold.

Så det er jo fantastisk.

Jeg hæfter mig dog ved følgende :

at der nu kun er to klubber øst for Storebælt i 3 F Ligaen mod 4 i 2012, hvor det stort anlagte projekt “Vision 2020 ” blev skudt i gang

at der nu kun er 3 klubber med licens til U18 DM (sæson 2017/18) mod tidligere 4

at der er færre spillere fra klubber øst for Storebælt på U19-, U17- og U16 landshold

at der er færre registrerede spillere under DBU Sjælland  – 4336 (2016) mod 5412 (2011) (Kilde DBU Sjælland 12042017)

at Pigeraketten ( med formålet flere piger skal starte til fodbold og gerne i en tidlig alder) har faldende deltagere – 6730 (2016) mod 7014 (2015)

at antallet af hold i U18 Øst (tidligere U19 Øst) er stærkt vigende, herunder med trækninger undervejs i turneringer.

Et eller andet skal der gøres.

Kunne det hjælpe at slå U18 Øst og U16 Øst sammen, og måske lade de to bedst placerede U18 hold mødes i en finale og det samme med de to bedst placerede U16 hold?

Ville det hjælpe, hvis der etableres en fælles skånsk og DBU Øst U18 – række?

Kunne det være gavnligt, at der foretages en fælles indrangering til de bedste rækker?

Ville det hjælpe, hvis de berørte lokalunioner selv afholder talenttræninger som supplement til DBU Talentsamlinger for U15/U14 ved etablering et passende antal centre? Fx. på Sjælland placeret Kalundborg, Herluftsholm/Næstved/Vordingborg/Slagelse -området, Hillerød-området og Køge-området dog for fra U18 til U10 (I lighed med det meget succesfulde vintertræningsprojekt under Vision 2020, der af uvisse årsager ophørte meget brat)?

Ville det hjælpe, hvis den stigende monopolisering elitært bliver udfordret?

Aktivering af FC København -FC Nordsjælland eller lignende, så de også går ind i Kvindeelitefodbolden?

Jeg kender ikke selv svaret.

 

 

Oprykning af spillere – matchning/stimulering

De sidste par uger er der kommet mange nyheder om unge pigespilleres oprykning til diverse 3F Ligatrupper.

Det forekommer sædvanligt, at meget talentfulde spillere rykkes op allerede i 16 års alderen.

Konkret kan jeg ikke vurdere, om denne tendens er god for den fortsatte udvikling af  pige-/kvindeelitefodbolden i Danmark.

Men det står i skærende kontrast til hensigterklæringen i KUP II (2016-2020) om, at der skal arbejdes for, at gennemsnitsalderen blandt spillere i 3F Ligaen skal stige og hæves.

Måske bør der i ungdomslicenssystemet indføres en bestemmelse om, at den enkelte licensansøger skal vedtage en politik på området, ligesom denne politik nøje skal være beskrevet i ansøgningen.

Måske det kunne være en god ide, at pigerne maximalt rykkes en årgang op ad gangen, og hvis de også efter oprykningen dominerer her, kan det nærmere vurderes, om vedkommende spiller skal rykkes en årgang yderligere op.

Permanent oprykning til senior bør vel først komme på tale, når spillere før oprykningen hører til på ældste ungdomsårgang.

Inden oprykning bør det altid tages i betragtning, at en spiller altid kan rykkes op, men det ikke altid er lige så nemt at rykke ned igen.

Deres fundament skal være med jævnaldrene, da god trivsel er vigtig for fastholdelsen.

Det er bedre at træne op ind i mellem kombineret med fuld spilletid på det yngre hold end at få mindre spilletid.

Træningsmiljøet i sig selv er bedre end kampe, da disse kun udgør en mindre del af det samlede fodboldliv.

Måske skal det i forhold til ungdomslicenssystemet overvejes, om spillere, der aldersmæssigt har alderen til at spille med i U18 DM rækken, skal udgå af spillermaterialet, der søges på, hvis vedkommende spiller i halvsæsonen op til ansøgningstidspunktet, har spillet et antal kampe i 3F Ligaen eller 1. division.

 

Kvindedivisionsforeningen

I kvindeelitefodboldverdenen her i Danmark støder vi ofte på Kvindedivisionforeningen (i daglig tale KDF). 

Også i min egen “lille” gruppe – Kvindeelitegruppen (en faggruppe nedsat af DBU) – , der med virkning fra den 1. juli 2016 består af 7 personer, hvor 3 medlemmer (så vidt det vides) også samtidig er medlemmer af KDFs bestyrelse.

Jeg har nu selv været medlem af Kvindeelitegruppen siden dens start den 1. august 2012. I gruppens “levetid” er den vokset fra 5 medlemmer (første 2 år), til 6 (fra sommeren 2014 – 30. juni 2016, og nu til 7. I de første perioder var 2 medlemmer af Kvindeelitegruppen også samtidig medlemmer af KDFs bestyrelse.

Medlemmer til Kvindeelitegruppen udvælges efter ansøgning. Ansøgningerne gennemgås alene af Kvindeelitegruppens formand og gruppens sekretær (administrationsmedarbejder i DBU), og gruppens formand afgiver herefter en indstilling til DBUs bestyrelse, som gruppens formand selv sidder i. DBUs bestyrelse udpeger herefter gruppens nye medlemmer på baggrund af denne indstilling.

Gruppens medlemmer involveres ikke i denne proces, og den bliver heller ikke taget med på råd, når det skal vurderes, hvor mange medlemmer gruppen skal bestå af i den næste periode. Det er alene og suverænt gruppens formand, som også er i DBUs bestyrelse, der afgør dette.

Siden Kvindeelitegruppens start i 2012 har næstformanden i alle perioder også samtidig været medlem af KDFs bestyrelse. I både 1. periode og den nye – 3. periode – er det endda KDFs formand, som også er udpeget til at være næstformand i Kvindeelitegruppen. Næstformandsposten har dog intet reelt indhold udover at være stedfortræder ved formandens forfald. Det er også Kvindeelitegruppens formand, der alene og suverænt afgør, hvem der skal være gruppens næstformand. Og det sker uden forudgående drøftelse i gruppen, og DBUs bestyrelse har i øvrigt heller ingen indflydelse på dette.

Jeg har adskillige gange spurgt ind til baggrunden for dette i mine øjne “mærkværdige fænomen”, som jeg iøvrigt langt fra karakteriserer som optimalt, men jeg endnu ikke fået noget, som bare tilnærmelsesvis, kan kaldes en forklaring. Heller ikke sikkert, at jeg skal have det. Men jeg kan vel godt undre mig, når DBU ellers hylder princippet om dialog, transparens og åbenhed .

Min undren forstærkes til uanede højder, når disse forhold kombineres med det faktum, at Kvindeelitegruppens formand også netop samtidig er med i KDFs bestyrelse.

Det er nok værd at nævne på dette sted, at Kvindeelitegruppen er en faggruppe uden en fodboldpolitisk forankring.

Jeg søger også med jævne mellemrum oplysninger om KDF.

Hvad er det en forening, hvor mange medlemmer er der, hvem er medlemmer af foreningen, hvem er i bestyrelsen, hvilke vedtægter har de, hvad arbejder foreningen for mm.

Ingen af de medlemmer af Kvindeelitegruppen, der også samtidig er medlemmer af KDFs bestyrelse, ønsker tilsyndeladende at svare på disse så “nemme” og naturlige spørgsmål.  Spørgsmålene synes ikke svære at svare på. Grunden til denne umiddelbare tavshed kender jeg ikke.

Heller ikke Kvindeelitegruppens sekretær vil/kan svare på disse spørgsmål, selv om han ofte deltager i noget, der kaldes KDFs årlige generalforsamling. Mon det er hemmeligt? Den skjuler vel ingenting.

På Wikipedia er nærmere om foreningen anført :

“Kvindedivisionsforeningen (eller KDF) er dansk sportsorganisation for fodboldklubberne i de øverste tre rækker i Danmarksturneringen i kvindefodbold – Elitedivisionen, Kvinde 1. division og Kvinde Danmarksserien. Kvindedivisionsforeningen har til formål at fremme fodbold i Danmarksturneringen og at formidle et fast samarbejde klubberne imellem.”

image

Heldigvis har KDF også en hjemmeside – kvindediv.dk -, men kvaliteten af indholdet forekommer at være i den “lave” ende – nok snarere karakteren 1 på en karakterskala fra 1-10, hvor 10 er bedst.

Hjemmesiden synes ikke opdateret siden  en gang i 2014. Referater fra møder er ikke ajourført siden 2013. Seneste referat er fra en generalforsamling afholdt i 2012. Mange oplysninger direkte forkerte.

Og dette selv om det af hjemmesiden fremgår, hvem webmaster er. Een, der også var – og også fortsat er – i KDFs bestyrelse, ligesom han også er medlem af Kvindeelitegruppen, som jeg også er medlem af.

Bestyrelsen består angiveligt af 7 medlemmer (2014).

Et sæt vedtægter for KDF er også tilgængelig på hjemmesiden, men det vides ikke, om det er de nugældende.

Er Kvindedivisionsforeningen overhovedet en alvorlig og relevant aktør i kvindeelitefodbolden, som skal tages alvorligt?

 

 

Historik U18/17 DM piger

Rækken har historisk med jævne mellemrum været udsat for foranderlighed. Ændring af turneringsår fra kalenderår til efterår/forår, aldersændringer fra først U17 DM til U18 DM, retur til U17 DM, dernæst mulighed for at bruge op til 5 spillere født året før og nu igen U18 DM (sæsonen 2016/17) samt indførelse af ungdomslicens fra sommeren 2008.

2008
I forårssæsonen op til licensen trådte i kraft (sommeren 2008) blev turneringen afviklet som U17 DM med 2 puljer a 6 hold. Team Viborg og Skovbakken tog henholdsvis 1. og 2. plads i den ene pulje. OB og Skovlunde de tilsvarende pladser i den anden pulje.

Finalen mellem OB og Viborg endte 1-2. 3. pladsen gik til Skovlunde efter en sejr på 7-6 over Skovbakken.

2008-2009 (U18 DM)

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. OB
2. Skovbakken
3. Skovlunde

2009-2010

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Viborg
2. Horsens
3. Kolding Q

2010-2011

Rækken bestod af 10 hold. 18 kampe.
1. Horsens
2. Viborg
3. Kolding Q

2011-2012

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. Brøndby
2. Horsens
3. Næsby

2012-2013

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Thisted
2. BSF
3. Brøndby

2013-2014

Rækken bestod af 13 hold. 24 kampe.
1. Skovbakken
2. Kolding Q
3. Viborg

2014-2015

Rækken bestod af 14 hold. 26 kampe.
1. Viborg
2. Skovbakken
3. Brøndby

2015-2016 (U17 DM )                                                                                                dog benyttes op til 5 spillere før året før (årgang 98)

Rækken bestod af 12 hold. 22 kampe.
1. Brøndby
2. Kolding
3. Viborg

Siden sommeren 2008 kan medaljepladserne sammenfattes således

image

Hverken Horsens, Thisted, OB eller Næsby har nu licens og ingen af disse hold spiller længere i den landsdækkende DM – række.

Og Fortuna Hjørring, der sammen med Brøndby, har domineret kvindeelitefodbolden herhjemme de sidste mange år, har aldrig vundet en medalje i den bedste landsdækkende ungdomsrække. Fortuna Hjørrings bedste placering er en  4. plads i sæsonen 2015-16.

BSF (tidligere Skovlunde) er 7 ud af 8 mulige endt i top 5, men det er endnu aldrig lykkes klubben at vinde DM.

 

U19/U17 – Elite/subelite

I skrivende stund er i Danmark en landsdækkende DM-række for årgang 98 og yngre. Rækken kaldes U17 DM. En klub skal have enten licens eller wildcard for at deltage i rækken, der for tiden og indtil turneringsårets afslutning den 30. juni 2014 består af 14 hold. Geografisk er disse hold fordelt med 4 hold øst for Storebælt og 10 vest for Storebælt. På kvinde/pigesiden er i øvrigt en landsdækkende række – Elitedivisionen -, der pt. består af 10 hold, og 2 x 1. division (2 puljer) på hver 7 hold. For at spille i Elitedivisionen er det nødvendigt, at klubben/holdet sportsligt kvalificerer sig til rækken, og derudover skal klubben/holdet også have licens for at spille i rækken (gældende for et turneringsår).

Før denne sæson – 2014/15 – var ungdomslicensen en betingelse for at spille i U18 DM, som rækken da hed, og da omfattede rækken piger født i årgang 96 og yngre.

Rækken er således blevet reduceret med en årgang. Og i stedet for at rykke op som senior efter U18, rykker den enkelte spiller nu op efter U17.

Den ændrede aldersopdeling udsprang af en undersøgelse foretaget af DBU Bredde, og afspejlede i hovedtrækkene undersøgelsens konklusioner i forhold til breddefodbolden på pigesiden. Og i konsekvens af dette indførte samtlige lokalunioner under DBU i foråret 2014 (nogen tidligere end andre) nye aldersopdelinger U19/U17 med virkning fra det førstkommende turneringsår – 2014/15 – (start 1. august 2014). Og som en følgekonsekvens af dette traf DBU ligeledes beslutning om, at ungdomslicensen aldersmæssigt skulle følge de ændrede årgange i forhold til U17.

En landsdækkende U19 blev dog ikke indført, og denne manglende række er i skrivende stund øjensynligt stadig en kæmpeudfordring for de fleste elitære kvinde-/pigeklubber.

På lokalunionsplan er både i øst og vest søgt etableret bedste bredde/subelite U19 rækker, men disse har desværre haft en meget svær start. Blandt andet har mange af de etablerede eliteklubber af flere forståelige og uforståelige årsager ikke bakket op om disse lokalunions tiltag i U19, selv om både bestræbelser og tilbud indeholder et godt produkt og en god ramme at videreudvikle fra. Fællesregler DBU Sjælland.

Det er min vurdering, at der hurtigst muligt skal indføres en bedste række U19, der har en kvalitet, som alle klubber kan bakke op om. Hvor der landes og hvornår – vides endnu ikke. Men det haster.